Faial

 

         

                                                                              

 

     

 

                                Faial er en af de øer som man som regel bliver anbefalet at besøge af rejsebureauerne i Danmark. Og 
                                med nogen berettigelse. Den ligger centralt i forhold til Pico og São Jorge. Faial har et solrigt klima og 
                                en smuk natur med en pragtfuld udsigt til Pico. Jo, Faial er absolut et besøg værd. Faial er ca. 21 x 14 km. 
                                stor, og der bor ca. 16.000.

                                Planlægger man at flyve til Faial fra São Miguel eller Terceira, og der er udsolgt, kan man forsøge at få 
                                billet til Pico. Det koster ikke meget i taxi fra lufthavnen til Madalena. Fra Madalena er der færgetrafik hele 
                                dagen til Horta.

                               Faial har et godt udbygget bussystem, som kører på hele øen. Her er dog flere turister end man ser på de 
                               andre øer bortset fra Sao Miguel. Det skyldes at Faial har en meget stor marina, som benyttes af mange sejlere 
                               til et pusterum, når de er på vej over Atlanterhavet. 

                               Blandt sejlere er der den overtro, at man skal lave en tegning på havnemolen i marinaen i Horta havn, for at 
                               komme over Atlanterhavet i live. Dette har rigtig mange gjort. Gå på opdagelse og se de mange flotte og sjove
                               tegninger. Peter's Cafe nær havnen er et must at besøge for sejlere. Men alle andre er også velkommen. Her er
                               en speciel hyggelig atmosfære.

                               I 1957 var der et større vulkansk udbrud der sammen med et voldsomt jordskælv ødelagde en del huse og fyr-
                               tårnet, men samtidig forøgede Faial's areal med ca, 1,3 km2. Dette område hedder "Ponta dos Capelinhos", 
                               og er en meget spændende område, og et must at besøge når man er på Faial. Man får her et godt indtryk at 
                               de utroligt voldsomme kræfternaturen er i stand til at slippe løs. Der er et mindre museum på stedet.
I 1998 
                               var der en større jordrystelse der målte 5,8 på Rictherskalaen, og ødelagde en hel del huse på øen.

                              Der findes flere gode hoteller og residencias i og omkring Horta, som er den største og mest betydningsfulde by 
                              på Faial.

                              Skal man besøge Pico og vælger at leje bil, kan det anbefales at kontakte et udlejningsfirma i Horta. De arrangerer 
                              at man bliver afhentet på havnen i Madalena. Man bliver kørt til udlejningsfirmaets kontor, hvor papirerne så ligger 
                              klar til underskrift, og man er hurtig klar til at udforske øen.

                              Det er bl.a. fra Horta man kan tage på hval safari. Man benytter sig bl.a. af store gummibåde, og kan her komme 
                              meget tæt på hvalerne.

                              Faial´s natur domineres af vulkanen "Caldeira do Faial", der har skabt Faial. Der er mulighed for at køre helt op til
                              kraterkanten. Herfra er der en pragtfuld udsigt over øen, samt til de nærliggende øer Pico og Sao Jorge.

                              Færgen til Madalena, Pico har afgange adskillige gange om dagen. Der er ligeledes i sommerhalvåret regelmæssig
                              færgefart til São Jorge og Terceira.  

                              Hvis man flyver fra Faial til Sao Miguel, har man MULIGVIS muligheden for at se toppen af Pico på meget nært hold. 
                              Flyet flyver meget tæt på og i samme højde som toppen af Pico. Det er et fantastisk oplevelse. For at kunne tage bille-
                              der skal man sidde i venstre side af flyet, og væk fra vingen.                  

                              2 restauranter i Horta vil jeg gerne anbefale. Restaurant ”A ÁRVORE”. Rua da Conceicao 23. De serverer kun buffet, 
                              men hvilken dejlig stor buffet. Adskillige varme retter og mange slags salat til en billig penge. Alt er veltillavet og der er
                              en hyggelig atmosfære. Personalet taler engelsk.

                              Restaurant "Kabem Todos", nabo til brandstationen i den østlige del af Horta. Dejlig mad fra et velassorteret 
                              menukort i den lidt dyrere ende af skalaen. Venlig og høflig engelsktalende betjening. 

                              Se også " GENERELLE INFORMATIONER

 

                                                                                    

                                                                      

 

          

 

          

 

           

 

          

 

           

 

           

 

           

 

            Sao m kystl.jpg (20478 bytes)

 

             Faial krater.jpg (20464 bytes)

 

            

 

             

 

              Faial Hortencia.jpg (20793 bytes)

 

             

 

                

 

      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                

 

   Flores        Pico        Graciosa       Terceira      Sao Jorge

   Corvo       Santa Maria       Sao Miguel